”Han var en super sød dreng, men de er godt nok af en anden verden hans forældre” Jesper tog en slurk af morgenkaffen og fortsatte: Ingen PlayStation og nærmest ingen fjernsyn. Det var næsten som om de er religiøse eller noget i en sekt, men jeg spurgte selvfølgelig ikke. Men jeg tror ikke lige William kommer til at ville gå over og spørge ham om en legeaftale her i julen. Ikke fordi, han er da flink nok ham Jens, men ikke lige vores stil.” Jesper rystede uforstående på hovedet.

”Ja, de er vist lidt specielle hans forældre, men de skal vist videre til Jylland, så lad os bare lad det ligge. Ingen grund til at nævne det for Oluf og Grethe – man gider da ikke have kritik af sine børn og børnebørn fra nogen som bare har tilbragt få timer med dem.”

Charlotte var lidt bekymret for det virkede ikke som om det der glem-det-hele-trick var afprøvet på Jesper. Hun måtte lige holde øje med situationen. Heldigvis var det uhyre sjældent de mødte dem helt nede i den anden ende af vejen, så Charlotte var ikke i panik.

”Tina er ked af det og i vildrede om hende og Henriks forhold” Charlotte skiftede til et emne hvor hun ikke skulle passe på med hvad hun sagde hele tiden. Selvom hun godt vidste at det på ingen måde var et emne der passede Jesper, ville hun insistere på at de skulle tale om det, hvis der var noget de kunne gøre for deres vennepar.

”Århhhh Charlotte, skal vi virkelig tale om det? Kan de ikke bare selv finde ud af det?”

”Det kan da godt være de selv kan finde ud af det, men så længe hverken jeg – eller Tina – ved hvad der er los med Henrik, kan jeg jo ikke svare på dit spørgsmål”

”Du lader mig ikke slippe vel? Du bliver bare vcd med at være emsig og irriterende med det her ik?” Jespers tone var ikke vred, bare lidt frustreret.

”Yep, og jo før vi får talt om det jo bedre”

Jesper tog en dyb indånding ”OK, tager lige en kop kaffe mere – skal du have?”

”Ja tak – og tak, jeg ved du synes det er svært at tale om”

Jesper gik over til kaffemaskinen ”Du skal sværge på dine børns liv at du ikke fortæller Tina hvad jeg fortæller dig Henrik har sagt til mig. Du må selv finde ud af hvordan du kan hjælpe Tina uden at sige noget”

”Nisse-sværg” sagde Charlotte og pressede tommel- og lillefinger mod hinanden.

”Hva?”

”Åh, nå, ikke noget, bare julefis, upassende, undskyld, jeg lytter”

Jesper satte sig ned med de to krus

”Det er i virkeligheden ikke det store komplicerede, andet end at Henrik synes det er lige lovlig meget leverpostej derhjemme og har været det i lang tid. Han elsker Tina og deres børn og deres hjem. Men der er ikke meget foie gras og champagne på menuen længere, hvis du forstår mig. Han siger hun har så travlt med at støtte deres børn i deres liv og det er jo dejligt, men så er der bare ikke meget tid tilbage når arbejde og husholdning først skal klares.”

Han kiggede på sin kone: ”Han savner sin sexede sjove kone og ved ikke om hun er forsvundet for good. Han synes han har prøvet, men hun bliver bare sur og siger at han er ligeglad med at sørge for at børnene kommer godt ud i livet”

”Er der en anden?” Charlotte vidste egentlig ikke om hun havde lyst til at høre svaret.

”Næh, det har han ikke talt om. Han har mest bare talt om at det er – ærlig talt – røvssygt derhjemme og at han bare keder sig i sit ægteskab. Jeg tror ikke han kunne finde på at være utro, men jeg ved ikke om han vil prøve separation, hvis der ikke sker noget fra Tinas side”

”Hm, men det er jo åndssvagt hvis de elsker hinanden.”

”Enig, men det kan vi to jo godt blive enige om uden at det løser en dyt hjemme hos dem.”

Charlotte tænkte på det Clara havde sagt med at nisserne havde brug for menneskehjælp. Tina og Henrik havde helt klart også brug for hjælp udefra for det lød som om de var sovset ind i daglig kedelig trummerum og ikke kunne se ud.

”Men jeg synes vi to skal prøve at hjælpe dem i en bedre retning. Jeg kan prøve at få Tina på andre tanker og du kan prøve at få Henrik til at have lidt tålmodighed inden han kaster håndklædet helt i ringen. Det er jo ikke sådan at han lige siger til sine 4 børn lillejuleaften ”I øvrigt synes jeg mor er røvkedelig, så nu vil jeg skilles””

Jesper kiggede på hende med skepsis i blikket: ”Han har sagt han ikke gider det her meget længere uanset hvad det måtte koste overfor ungerne”

Charlotte så sit juleenergi-projekt glide totalt ud i sandet inden hun overhovedet var kommet i gang.

”Ok, ro, på. Vi taler altså om 4 børn i alderen 6 – 17 år. Det må altså lige vente til efter jul”

”Jeg er enig Charlotte. Men igen ved jeg sgu ikke hvor meget det at vi er enige gør en forskel”

”Giv mig i det mindste en chance for at få hende på andre tanker”

”Jeg skal gøre mit bedste – men så skylder du også mig foie gras og champagne”

”Deal” hun rakte hånden hen over bordet til sin mands hånd.

”Jeg vil også have champagne” lød det fra døren hvor Caroline kom til syne.

”Det er godt med dig. Du kan få en kop kaffe med mælk og godformiddag” Jesper rejste sig for at lave en latte til sin datter.

Caroline satte sig ved siden af Charlotte og skævede til sin far ”Uh, det var sådan en god aften i går med pigerne. Jeg vil gerne fortælle dig det hele mor” Hun så bestemt på sin mor ”også al det hemmelige som fyre som far ikke behøver høre”

Jesper satte latten foran sin datter ”Nå nå, så er jeg vist nødt til blive for det lyder da for spændende til at gå glip af”

”Smut far, har du ikke en løbetur eller noget du skal?”

”Hov hov unge dame, ikke jage med din gamle far”

Caroline skubbede sin far ud ad døren mod trappen der gik ovenpå ”Yt far, nu skal mor og jeg sladre og måske skal vi også snakke om dine julegaver”

”Julegaver – allright, så er jeg løbet” Jesper løb ovenpå i pyjamasbukser for at skifte til løbetøj.

Caroline lukkede døren til køkkenet og satte sig ved kaffen.

”Ih mor, det var altså en super aften i går. Alle pigerne synes det var sådan en fed aften. Der er juleenergi på den konto, det kan jeg godt love dig”

”Ja, jeg fornemmede det godt de gange jeg ringede og tjekkede med dig”

”Det var super at have Ane med, selvom det var lige ved at gå galt” Der var drama i Carolines stemme ”Men Ane klarede den uden at blive afsløret…eller der var jo heller nogen der ville have troet på hvem Ane i virkeligheden var, såååå…”

”Hvad skete der?”

”Jo altså Emilie kom pludselig alligevel fordi hendes fare havde besluttet sig for at holde sit arrangement til frokost. Hun havde noget konfekt med som farens nye kæreste havde lavet.”

”Nå, var det ok pludselig også at skulle have hende med gruppen?”

”Jaaae, mor, hun var totalt ydmyg og nice til en forandring. Jeg tror virkelig ikke det er særlig rart for hende med hendes forældres skilsmisse og farens nye kæreste så hurtigt efter at han gik fra hendes mor. Altså, hendes mor er mega sur på ham og nærmest hele verden, så det må bare ikke være sjovt for E at bo der undtagen hver anden weekend.”

”Fortalte hun om det? Det har hun da ikke gjort før?”

”Nej, men det var det der var så syret” Caroline kiggede med store øjne på sin mor ”for da hun kom ind i stuen, genkendte hun Ane”