Lillejuleaftensdag trissede Charlotte ned i køkkenet i sine nissesutsko. Hun tog en kop kaffe og stod et øjeblik og nød stilheden mens hun kiggede ud på skoven de havde i baghaven, som kunne ses fra køkkenvinduet.
”Sikke en december” tænkte hun og smilede. Hold op hvor var der sket meget af godt og skidt og hvor havde det været vildt at se Clara og Maria igen. Hun tænkte over al den hjælp hun havde fået fra alle kanter, både dem der vidste noget – Caliana, Caroline og Noah. Og så alle dem, der ikke vidste noget om projekt juleenergi, men alligevel havde bidraget fordi de selv havde ønske om en bedre jul – og en bedre hverdag i det hele taget.
Der lød et lille bip fra hendes telefon. En sms fra Caliana der spurgte om hun lige måtte komme forbi og sige glædelig jul ”Jeg har en lille overjordisk ting til dig” skrev hun.
”Ih, lyder spændende, men åh jeg har da ikke noget til dig, men kom forbi så giver jeg kaffe og en klejne …som altså er hjemmebagt i Irma…”
”Er det fint allerede kl. 10?”
”Det er det – jeg er oppe. Ses”
Hun var glad for at de havde fået genoptaget venskabet – hun kunne godt lide at være sammen med Caliana, især fordi hun var helt anderledes end Tina og Mette. Det var meget fedt at have forskellige veninder, som man kunne bruge forskelligt.
”Mornings” lød Jespers stemme fra døren.
Charlotte vendte sig og smilede til ham ”Mornings, kaffe?”
Han smed sig i stolen og tog avisen ”Jadak”
Hun serverede hans kaffe ”Caliana kommer forbi om en time, men vi skal nok være stille og ikke vække de unge herskaber ovenpå haha”
”William er allerede oppe. Jeg hørte ham tale med Oscar over PlayStation. Selvom han siger han er for stor til julepjat og overtro, er han stadig så spændt på i morgen at han ikke kan sove længe”
”Åhhh” Charlotte følte et sug i maven ”det er dejligt der stadig er lidt barnlig glæde i huset”
”Ja, gamle mor, så det ikke kun er dig der render rundt og tror på nisser” Jesper smilede kærligt til sin kone og vendte blikket mod avisen.
Charlotte gik op og skiftede til noget andet end badekåbe, når nu hun fik gæster og hørte William diskutere med sin ven om hans forældre også bare var dødssyge fordi de ikke synes at FIFA point til PlayStation talte som ordentlige gaveønsker”.
Klokken 10 præcis ringede det på døren og Charlotte fulgte Caliana ind i stuen og serverede den lovede kaffe med klejner. De satte sig godt til rette i sofaen med benene op.
Caliana tog en pakke op og gav den til Charlotte. ”Det er lidt et flipper-sats. Jeg er spændt på hvad du synes” Caliana så lidt nervøs ud, mens Charlotte pakkede op. Indeni l et lille træ i klart glas og glasblade i alle regnbuens farver.
”Hvor er det smukt Caliana”
”Åh, det er jeg glad for du synes. Det er Livets Træ. I nordisk mytologi symboliserer det forbindelsen mellem himmel og jord. Jeg synes det var så passende efter det vi har oplevet sammen her i december”
”Det er jeg så glad for. Og enig – bare jeg dog kunne vise dig min version af ’mere mellem himmel og jord’” Charlotte gav sin genfunde ven et kram.
”Ja, det kunne være for crazy, men jeg har jo prøvet forbindelsen, så jeg holder aldrig op med at håbe”
”That’s the spirit” Charlotte high-fivede Caliana.
“Hvad er the spirit?” spurgte Jesper, der kom ind i stuen.
”At vi for altid bevarer juletroen i vores hjerter, skat” Charlotte vidste godt at hun nu ville få realisme-talen fra sin mand.
”Du er meget søn kone, men du må være realistisk og huske på at det ikke gavner hverken dig eller William at rende rundt med disse skøre naive drømme om nissesutsko og besøg hos Julemanden. Det er altså lidt ynkeligt for en voksen kvinde – sorry honey, sorry Caliana, jeg ved godt du er mere nede af hendes vej, men jeg er altså ikke med på hippie-vognen…eller rensdyrkanen for nu at blive i juleånden”
Han grinede højt af sin egen joke, men han gik hen til bogreolen for at finde sin bog med juleopskrifter.
Pludselig lød der et voldsomt sus ude i haven, et bump og så et mere og så en kvinde der råbte: ”Brille, Flovmand, Søvnig, Gnavpot, Prosit, Lystig og Dumpe, det siger jeg jer – det var altså ikke godt landet. Det skal vi øve mere hvis I skal blive lige så dygtige som Rudolf og de andre. Men nu skal jeg ind til Charlotte og hendes familie. Stå”
Charlotte og Caliana gloede på hinanden og råbte så i munden på hinanden, mens de løb hen til havedøren: CLARA!
Jesper havde tabt sin opskriftsbog i al postyret og kom nu lige i hælene på kvinderne
”Hvem er Clara og hvorfor råber hun snehvide-ting i vores have?”
Charlotte kiggede ud og kiggede så på Caliana, der stod med åben mund og gloede.
”Kan du godt se Clara, Caliana?” spurgte Charlotte
”Øh, ja, og rensdyr og kane oggggg shit…..” Hun kiggede over på Jesper som stod som forstenet og kiggede samme vej ”Jeg tror også Jesper kan se hende…og alt det andet”
Charlotte vendte sig mod sin mand
”Det der med juleånd, Jesper, det får du brug for nu. Husk at trække vejret” og så lukkede hun Clara ind af havedøren.
Jesper sad helt tavst stadigvæk og skiftevis kiggede på Clara og kiggede ud ad vinduet på rensdyrene og kanen.
”Hvor hyggeligt sådan at møde dig irl” sagde Caliana til Clara
”Tak i lige måde. Julemanden har givet mig lov til at komme her i dag med en særlig gave til familien og dig for al hjælpen her den sidste måneds tid. Hvor er børnene?”
Charlotte rejste sig ”Jeg henter dem, bliv I bare siddende” hun kiggede over på sin mand ”Pas lige på Jesper imens ikke, Han er lidt i julechok” Charlotte grinede af sin joke og løb op på 1. sal.
”Hvorfor hedder de det samme som de 7 små dværge?” spurgte Jesper pludselig som om det var det mest naturlige i verden at have en snak om på en lillejuleaften på Ludvigsvej.
Clara smilede og kiggede ud på dyrene, der stod helt stille ved kanen
”Det er fordi de er 7 i det her spand og så var det jo sjovt at bruge lige de 7 navne synes Egon som er ham der træner dem.”
”Træner dem?” Caliana var lidt mere fattet og meget mere nysgerrig end Jesper
”Ja, de er under oplæring. Som I nok hørte, var det langtfra en smooth landing lige før. Det skal vi øve, så derfor er de med i dag”
Clara kiggede hen på Jesper ”Normalt har jeg bare en lille kane med to rensdyr Hans og Grethe fordi jeg bare er rejsenisse, der rejser alene. Men i dag skal I jo med på tur alle sammen og så måtte jeg have en større kane med”
”OK” sagde Jesper bare, stadig fuldstændig i julechok.
”De kommer lige om to sekunder. Hvad siger du til Anton og William? For de ved jo ikke noget” Charlotte kom tilbage i stuen.
”Som jeg lige sagde til Jesper har jeg fået lov at give jer en særlig tur i dag som tak for al hjælpen, så det forklarer jeg lidt om når alle er her” Hun kiggede lidt bekymret på Jesper ”Måske skal du lige hente lidt vand til ham? Han ser noget bleg ud”
”Jeg vil hellere have en øl” sagde Jesper ”en stærk juleøl”
Noah og Caroline kom halsende ind i stuen og kiggede rundt – og deres øjne faldt på Clara. De genkendte begge den grønne nissehuekvast
”Clara!” råbte de begge og gik hen til hende og kiggede, sådan helt tæt uden at røre, som om de ikke troede hun stod der virkeligt.
”Ja for pokker. Hej med jer to. Kommer Anton og William snart? Vi har en smule travlt hvis vi skal nå det hele”
”Hvad skal vi nå og hej, hvem er du?” lød det roligt fra Anton. Der var ikke meget der kunne rokke ham i hans grundvold.
”Hvorfor har du sådan en glimmernissehue på?” William var nu også kommet ind i stuen.
Charlotte kiggede på sin familie, tog en dyb vejrtrækning og fortalte
”Kan I huske da jeg talte om at være i julemandens by for 4 år siden og om en dame der kørte mig derhen? Det her er Clara. Det er hende der er rejsenisse og som kørte mig. Hendes kane står udenfor med rensdyr. Der er ekstra mange i dag fordi hun siger vi skal noget alle sammen”
Anton reagerede lidt à la Jesper: Han stod bare og gloede. William derimod jublede og hoppede højt: ”Fedt manner, skal vi køre i kane? Dips for shotgun”
Clara grinede til William: ”Jeg kan love dig for du må sidde foran ved siden af mig. I skal op og have varmt tøj på. Charlotte, vi kan spise lidt havregrød inden vi tager afsted. Så kan jeg lige forklare hvad vi skal og om lidt kedelige regler”
”Fedt mand” sagde William igen og gik hen mod døren ”Jeg skal lige FaceTime med Oscar og fortælle ham det her”
”Hov William Stop en halv” råbte Clara efter ham. Han vendte sig i døren
”Det er jeres families hemmelighed. Du må ikke sige noget til nogen. Det kan ødelægge julen”
”Øv altså, men så vil jeg også have lov at styre lidt når vi kører…eller flyver hahaha” William gik med de andre børn op for at skifte.
”Caliana, har du varmt nok tøj på eller skal du låne af mig?” spurgte Charlotte sin veninde
”Hm, jeg vil gerne låne en tykkere sweater tror jeg. Jeg starter på havregrøden imens og så kan Clara og jeg lige udveksle overjordiske tips” Caliana kiggede på Jesper
”Charlotte, jeg tror Jesper skal hjælpes lidt i tøjet”
Charlotte så på sin mand, som stadig sad i sofaen med opskriftsbogen i skødet og kiggede ud på kanen og rensdyrene.
”Kom Jesper, du skal op og have tøj på, så vi kan komme på juleeventyr”
15 minutter efter sad de alle i køkkenet og spiste Calianas havregrød, som var helt nede på jorden med ekstra kanel. Clara forklarede
”Julemanden Klaus har været så tilfreds med jeres indsats, Charlotte, Caroline og Noah, at han gerne vil sige tak personligt til jer i dag i Stråleglans på hans kontor. Så der tager vi hen når vi har spist”
Hun så hen på Anton og Jesper: ”Måske kan Charlotte fortælle detaljer om deres indsats på vejen til jer to” Anton og Jesper kiggede på hinanden, stadig med det undrende udtryk i hovet ”OK” sagde Anton bare.
”Der er ikke meget tid til at se selve byen, så vi lander bare, går en hurtig tur så I kan se hvor jeres mor var for 4 år siden”
”Årh manner, det er altså nederen at jeg ikke må fortælle det her til nogen” sukkede William
”Ja, det kan jeg godt forstå” sagde Clara ”du må desværre heller ikke have telefon med i kanen. Der må ikke filmes i Stråleglans. Det skyldes juleenergien som omkranser byen. Den er stærk fordi vi kan arbejde uforstyrret til glæde for alle der elsker jul og sådan skal det helst blive ved med at være ik?” Hun smilede til William
”Jah joh, men det er stadig nederen”
”Du må altid tale med mig om det bagefter” sagde Noah ”Jeg synes også det er for vildt vi skal køre i kane og alt muligt”
”Kan Noah så sidde foran sammen med os Clara?”
”Det kan han. Og lad os så komme ud til kanen”
Clara viftede med hænderne og indholdet af bordet fløj op og hen til vasken, vaskede sig selv op og parkerede sig selv i skabene bagefter.
”Shit Mary Poppins” sagde Jesper og gik hen til hoveddøren og tog støvler på.
Clara, William og Noah sad forrest i kanen. Caroline, Caliana og Anton på den ene side bagi og Jesper & Charlotte overfor dem.
”Hold fast i siden. Caliana – du behøver ikke holde fast tror jeg, for du er tryg nok ved det her uden at have prøvet det før”
”Er du åndssvag jeg glæder mig”
”Wuhuuuuu” råbte William og skubbede til Noah, som også råbte ”Wuhuuuu”
Og afsted kom de. Rensdyrene lettede perfekt og Clara roste dem for perfekt take off. Så var de i luften og fløj afsted mod Stråleglans.
De kunne se først byen, dernæst Sjælland forsvinde under dem. Så fløj de op over skyerne og Charlotte fortalte Anton og Jesper om projekt juleenergi, som de andre havde arbejdet på i december.
”Så en slags HR projekt for menneskeheden” konkluderede hendes pragmatiske mand.
”Jeg har sgu da også hjulpet uden at vide det mor – er du klar over hvor mange sure mennesker jeg har ekspederet i Joe den sidste måned? Mange af dem går derfra med et smil fordi jeg laver dejlig mad til dem og altid taler pænt til dem uanset hvor åndssvage de er.” Anton lænede sig tilbage ”Og faktisk er vi ekstra søde ved børnene derude fordi deres latterlige forældre altid er så stressede i storcenter og ingen tålmodighed har”
”Godt min dreng” Jesper lænede sig frem og klappede ham på knæet. I samme øjeblik drejede de skarpt til venstre og Jesper væltede over i Charlotte
”Hovsa, måske burde der være seler i sådan en kane her” sagde Jesper bekymret
”Du holder bare fast i mig” beroligede Charlotte ham og tog hans arm.
”Jaja, man har jo alligevel aldrig hørt om kane-rensdyr-styrt vel” mumlede Jesper og lænede sig tilbage igen.
”Nu kan I se Stråleglans dernede” Clara pegede og de kiggede alle ud over kanen
”Wauw wauw wauw” sagde Caliana stille, mens William råbte: “Årh manner årh manner”
De kiggede ned på det smukkeste syn af en juleby som lå nede mellem sneklædte graner. Lyset, der strålede fra byen, var i alle regnbuens farver, som deres nissekvaste, og lyste varmt og imødekommende.
”Her vil jeg bo” sagde Caroline og tog Noahs hånd.
”Jeg kan godt forstå nu hvorfor det her ændrede dit liv” Jesper krammede sin kone og smilede ned mod byen.
Som om rensdyrspandet vidste de havde mennesker i kanen, landede de ekstra forsigtigt lige midt på pladsen, som Charlotte kendte så godt.
De steg ud og William udbrød: ”Det er ligesom i de der film om ham der bliver skal have julemandens job fordi han falder ned fra taget. Det ligner det nærmest fuldstændig”
Clara nikkede ”Ja, de par film om ’Tror du på julemanden’ ik? Ham der spillede hovedrollen, Tim, og produceren var på besøg her. Produceren havde en ven som havde mistet et barn i juletiden og derfor ville han lave en film, som handlede om alt det gode og dejlige ved julen. Klaus, altså vores rigtige julemand, synes vi skulle vise dem hvordan det rigtigt ser ud”
Hun kiggede alvorligt på hendes lille menneskegruppe
”I forstår nok at alt hvad I hører og ser i dag må blive mellem jer 7, ik?”
”Nissesværg” sagde Charlotte og samlede tommel- og lillefinger.
Jesper kiggede på hende, samlede tommel- og lillefinger og sagde: ”Ahaa – det er der det kommer fra, ja, selvfølgelig, nissesværg”
De blev vist rundt i byen på vej til julemandens kontor og Charlotte kunne mærke en varme brede sig i kroppen bare af at være tilbage. Åh hvem der bare kunne tage al den energi med tilbage, tænkte hun.
Udenfor julemandens kontor stod der endnu et spand rensdyr med ni dyr.
”Er det så Rudolf og de andre?” Spurgte Noah
”Ja, de skal jo snart i gang for alvor over de næste dage”
”Men hvordan når han alle bare med sig selv og et spand rensdyr” Caroline kunne godt regne ud at det kunne blive svært bare på en juleaften.
”Du tænker i mennesketid, Caroline. Nissetid er en anden slags tid. Den er mere fleksibel. Det er simpelthen ikke rigtig til at forklare, men skal opleves…og det er jo kun os nisser der kan det” Clara så over på Caliana
”Måske du ved lidt mere?”
”Hm, næh, jeg har aldrig rigtig beskæftiget mig med tid i den forstand, selvom det ville være rart med et mere fleksibelt tidsskema i menneskeverden” sukkede Caliana
”Folk ville bare misbruge det til at arbejde og stresse endnu mere” konstaterede Anton tørt.
Så gik de ind til julemanden.
Hans kontor var et af de hyggeligste steder, man kunne forestille sig med åben pejs, store bløde lænestole og gran og julehjerter over alt. Julemanden Klaus sad ved sit skrivebord næsten begravet i store bunker af lange papirsedler.
William kiggede sig omkring: ”Det kan jeg godt huske mor, fra dengang du FaceTimede herfra” Han løb hen til julemanden ”Dav, er det ønskesedler du sidder med”
Klaus kiggede op over læsebrillerne ”Dav William, ja det er det og velkommen til Stråleglans. ” Han kiggede rundt på dem alle ”Velkommen alle – og velkommen tilbage Charlotte”
Charlotte smilede ”Hej Klaus, dejligt at være tilbage”
” Vil du gå ud og finde Maria og komme tilbage med kakao til os alle?” spurgte Klaus.
”Det vil jeg i hvert fald” og hun gik hjemmevant ud ad en sidedør i kontoret og forsvandt ned ad gangen.
”Sæt jer ned – kom” Julemanden gik over til de bløde stole foran pejsen ”Var det en ok tur med det nye spand foran kanen?”
Jesper nikkede ”Ja, det var fint og de landede meget roligt”
”Hvor er alle de gaver du skal ud med julemand?” William havde ca. 1 million spørgsmål han skulle nå at stille inden de skulle hjem igen.
”Gaver, ja, haha, det er jo så jeres menneskeforestilling om hvad jeg og mine nisser gør”
William – og de andre – kiggede undrende på ham.
”Vi giver ikke gaver. Vi giver ikke ting mellem nisser og mennesker”
”Men mor har da sutsko herfra” indvendte Anton ”Hun har lige fortalt på turen herop at hun fik dem af Maria sidst.”
”Ja, men det var en praktisk foranstaltning fra vores side, så Charlotte kunne komme i kontakt med os når hun fik brug for det. Vi kan jo ikke være over det hele 24/7, så vi har lidt menneskespioner ude. Da hun kontaktede Maria og Clara via dig Caliana fik hun så at vide at hun kunne stille sutskoene ud ved hoveddøren hvis hun havde brug for at tale med en rejsenisse. ”
”Det er derfor hun hele tiden har rendt rundt med de sutsko ude ved døren” Jesper slog sig for panden.
”Sorry far men du er ikke lige en person man betror sig til om nisser og juleenergi, men det er jeg” sagde Caroline stolt.
”Det er du og du har været en god hjælp for din mor og for os – jeg er imponeret over det I har formået på så kort tid” Klaus kiggede anerkendende på Caroline og Noah.
”Jaja, men hvad laver du så hvis du ikke giver gaver til de små børn?”
Klaus vendte sig tilbage mod William: ”Jeg sender juleenergi ned gennem skorstenen. Vores værksteder her arbejder altid på at optimere de rør vi bruger til at skyde energi ned igennem huset, så det spreder sig til at kroge i huset.”
William så lidt skuffet ud ”så alle gaver er bare fra ens forældre og sådan?”
Klaus grinede ”Ja, de er ’bare’ fra dine forældre med et ordentlig spray juleenergi fra mig”
”Men hvorfor skulle vi så hjælpe med juleenergi, hvis du selv kan sprøjte det ned i husene?” Noah var ikke helt tabt bag en rensdyrkane
”Min energi er særlig julemandsenergi, som bedst klarer sig når den blandes med den grønne juleenergi som mennesker og nisser skaber sammen i forening hen over året og særligt i december. Så når den er low på juice, bliver det et problem juleaften fordi min energi så ikke får nok næring at føde på ude i hjemmene”
”Hele året? Laver vi juleenergi hele året?” Caliana havde, ligesom William, også en masse spørgsmål.
Sidedøren åbnede og Charlotte kom ind fulgt af en nisse med en bakke fyldt med dampende krus.
”Det her er Maria. Maria, du har jo allerede mødt Caliana og så er der min familie” Charlotte bredte armene ud mod selskabet
”Dejligt at møde jer alle sammen, så er der kakao” Maria satte bakken ned.
”Hej Maria” sagde Caliana kort ”Ja, undskyld, men jeg må lige videre med mit spørgsmål hr. Julemand, så vi laver energi hele året?”
”Ja, det ved du da af alle mennesker Caliana. Vi laver hele tiden energi, god og dårlig energi i os selv og mellem mennesker. Vi kalder det juleenergi, I kalder det alt muligt karma, bølger, flow og så videre. Så i år var menneske low på juleenergi og vi bad om hjælp i menneskeverden. Vi har fået hjælp fra jer og mennesker overalt og det har hjulpet” Han sukkede dybt ”Men puh, der er altså stadig lang vej at gå hvis niveauet skal tilbage til gamle tider”
”Vi må gøre vores bedste alle sammen” sagde Noah bestemt og tog en tår kakao ”mums filibaba – det er en nice kakao”
”Må jeg se lidt mere af dit kontor her?” spurgte William
Maria rejste sig ”Kom William, du får en særlig tur af mig” og så gik de ud ad sidedøren, mens de andre stillede spørgsmål og drak kakao.
Da Maria kom tilbage med William, rejste Clara sig ”Vi skal desværre afsted nu. Klaus skal arbejde videre – stor dag i morgen ik’!”
William havde øjne så store som Rundetårn og kiggede på sine søskende ”Nøj, hvor er jeg glad for at I er med Caro og Anton, for så kan jeg snakke med jer om det her. Hvis jeg ikke havde haft nogen at dele den her oplevelse med, var jeg da blevet helt skør”
Han tog sin mor og far i hånden ”Jeg vil gerne sidde mellem jer på vej hjem”
De sagde farvel til julemanden og gik ned mod kanen.
Caroline og Noah gik hånd i hånd, Anton og Caliana gik og talte sammen om det de så, pegede og stillede Clara spørgsmål. William gik, stadig med store øjne, mellem sine forældre og sådan var juleenergien i den lille gruppe helt i top.
Da de landede i baghaven, var det allerede mørkt. De steg ud og sagde tak til Clara.
”Men vi ses lige i morgen tidlig inden jeg flyver videre”
”Nå, er du her i nat?” spurgte Jesper ”vil du så ikke ind og spise med?”
”Haha spise med, ja, haha – nej tak Jesper, jeg skal tidligt i seng og være klar til i morgen. Jeg sover her i kanen med dyrene.”
William kiggede på kanen og hoppede lidt op og ned ”mor mor mor, må jeg ikke sove sammen med Clara i kanen, hva’ mor, sig nu ja mor”
Charlotte kiggede over på Clara
Hun smilede ”hm, ja, lidt udenfor nummer unge mand, men jeg tror godt du kan holde på hemmeligheder, så ok. Spis aftensmad med din familie og så kom herud bagefter”
”Wuhuuuu” råbte William
”Skal vi ikke lave risengrød og så kan vi sætte en skål ud til nissen?” Jesper grinede til Clara og gik sammen med resten af slænget ind i stuen fra havedøren.
