6. december

”Hej hej nissemor” Caroline blinkede til Charlotte da hun gik ud ad døren på vej i skole.

”Nissemor? Vores datter er da virkelig kommet i julestemning” Jesper lød overrasket.

”Ja, jeg er også overrasket, men åbenbart gemmer der sig en stor julefan i Noah, så han har fået tændt lidt julelys i hendes øjne de sidste dage”

Charlotte havde besluttet sig for at svare meget let og flyvsk på de spørgsmål der måtte dukke op fra herrerne i huset, Jesper, Anton og William, de næste dage eller uger, når snakken faldt på nisser og andet juleri.

Heldigvis var Jesper og Anton ikke nogen, der overhovedet troede på nisser, eller andet mellem himmel og jord for den sags skyld. Og William kunne man stadig sige nærmest hvad som helst til fordi perspektivet og evnen til at lytte kun rakte til hans egen næsetip.

”Jeg tog dine sutsko ind i går aftes da jeg kom hjem” sagde Jesper ”Du havde glemt dem udenfor hoveddøren – hvordan er det sket?”

”Åh det var fordi jeg lige ville støve dem lidt af og lufte dem lidt – jeg har jo ikke brugt dem i flere år. Men nu synes jeg dette år kalder på seriøs julestemning og så skal mine nisse-sutsko da i brug igen” Charlotte smilede let til sin mand.

”Seriøs julestemning. Det lyder dyrt” Jesper skævede til sin kone.

”Næh, bare mere hyggeligt” sagde Charlotte og gik ovenpå for at børste tænder – og for at slippe for mere julestemning-snak med sin mand.

Da hun kørte mod kontoret 20 minutter senere, tænkte hun tilbage med et smil på gårsdagens møde mellem nisser og mennesker i hendes køkken.

De store børn havde jo hverken kunne høre eller se Clara da hun kom ind i køkkenet, efter Charlotte havde råbt: ”Vi er ude i køkkenet Clara”, men de kunne jo sagtens se Charlotte kramme ud i luften og grine som en idiot af ingenting ”Hvor er det dejligt at se dig igen Clara” hvorefter Charlotte nikkede, tydeligvis fordi hende Clara sagde noget.

”Ja, her er de så, mine hjælpere” Charlotte slog ud med armen mod Caroline og Noah som bare sad og tænkte at Charlotte måske bare helt havde tabt sutten.

Hun blev stille et øjeblik, som om hun lyttede. ”Ja” svarede hun så ”jeg er enig. De skal have noget konkret bevis. Hvad kan du give? For de kan vel ikke komme til at se og høre dig?”

Pludselig kom en slags fluffy bold lavet af stof til syne overfor Charlotte, der havde rejst sig da nissen tilsyneladende kom ind i køkkenet. Den skinnede svagt grønt.

”Smart” sagde Charlotte, ”Kan du bøje hovedet eller noget, så de kan se kvasten bevæge sig?”

Den fluffy bold cirklede nu rundt og bevægede sig hen mod bordet. Både Noah og Caroline trak sig tilbage. ”Rolig rolig børn. Hun gør jo ikke noget. Men det eneste hun kan vise af sig selv for jer, er hendes kvast på nissehuen”. Kvasten stabiliserede sig et stykke over stolen ved siden af Charlotte overfor Caroline og Noah.

”Sidder du ok der Clara?” Charlotte henvendte sig til luften mellem stolesædet og kvasten. ”Ok, så lad os komme i gang. Unger, jeg gentager bare hvad Clara siger til jer. I kan bare stille spørgsmål – hun kan jo sagtens høre jer”

Charlotte lyttede til kvasten og fortsatte:

”Hej med jer og tak fordi I vil hjælpe. Som Charlotte har fortalt, er den gal med juleenergien. Den grønne farve på min kvast symboliserer juleenergien. Som I kan se, er der ikke meget liv i det lys og det vil vi gerne have lavet om på. Så bliver det hyggeligere at være menneske og sjovere at gå på arbejde som nisse. Vi har jo ikke alverdens tid – her i Danmark jo kun til og med d. 24. december – så vi skal have lidt run på, hvis vi skal nå at gøre en forskel.”

Caroline brød ind ”Undskyld Clara, men jeg troede nisser var sådan nogen der kunne lave magi og dermed ændre på tingene i menneskenes verden selv. Hvad skal I så med os og min mor?”

Charlotte lyttede lidt og sagde: ”Vi kan lave magi, men for det første skal folk være åbne for det – det er virkelig småt med jule-barnetroen lige nu og så er vores arbejdsbetingelser virkelig hårde og krævende. For det andet har vi brug for at sprede det gode budskab hurtigere end vi nisser kan. Vi har jo kun de enkelte menneskeprojekter, som kan hjælpe det enkelte menneske og måske den omkringliggende nære familie. Vi har brug for at smitte mange flere med god juleånd for at kvasterne med grøn juleenergi skal nå op og lyse med mere kraft.”

”Skal vi så lære at trylle?” spurgte Noah med håb i stemmen

”Haha nej” svarede Charlotte prompte og lyttede så mere til Clara

”I skal hjælpe os nisser med at gøre opmærksom på hvordan man selv kan bidrage til god juleenergi. Så kan vi nisser nemlig booste det og sådan kommer vi godt på vej.”

Charlotte vendte sig mod Clara: ”måske skal vi lige fortælle hvordan det fungerer med de der projekter I har og nissehue-kvasterne?”

Hun lyttede igen lidt ” Ok, jeg fortæller på en need-to-know-basis”

Charlotte tog lige en tår kaffe inden hun fortsatte

”Der er forskellige typer af nisser. Clara er rejsenisse og de tager til menneskenes verden for at hjælpe folk med forskellige udfordringer i december. Der er en julekomite i Stråleglans som vurderer og beslutter hvem der skal have hjælp for man kan jo ikke nå alle desværre. Alle rejsenissers kvaster lyser i en bestemt farve alt efter hvilke problemer menneskene, de skal hjælpe, har. Lilla er børnenes farve og blå er livsgnisten for eksempel. Rød er kærlighed og gul er work-life balance. Grøn er som Clara sagde den overordnede juleenergi og den farve har alle andre nisser i Stråleglans som ikke har direkte menneske-ansvar.”

Charlotte kiggede mod den grønne kvast, den bevægede sig lidt som om ejermanden nikkede.

Charlotte fortsatte: Så rejsenisserne kan trylle, men de skal kunne trænge igennem på en eller anden måde til den, der står med udfordringerne. Det kalder på kreative løsninger og overraskende momenter og det er dét vi mennesker ofte har fundet så morsomt ved nisser.”

Hun tav og lyttede

”Det er dét der er blevet problemet nu: at mange mennesker er så pressede, stressede og trætte at nisserne har svært ved at trænge igennem. Der er meget få åbninger for dem og desperate tider kalder derfor på desperate metoder. Så nisserne vil bede os om hjælp til at kunne trænge igennem.”

Caroline rettede sig op i stolen og rykkede helt hen til bordet og kiggede mod den grønne kvast

”Ok, snikkesnakke mor, men hvad er det Noah og mig skal gøre? Vi kan jo ikke trylle og jeg har da stadig til gode at trænge igennem til nogle stressede voksne overhovedet om noget som helst”

Noah nikkede ”Der må jeg desværre give Caro ret”

Kvasten hoppede op i luften da Clara rejste sig. Hun kiggede sig omkring og vupti så åbnede Charlottes MacBook. Outlook poppede op og de kunne alle tre se hvordan aftaler begyndte at forsvinde fra Charlottes arbejdskalender.

”Hov, stop Clara, hvad laver du?” Charlotte kiggede nervøst på sin computer.

”Jeg kan trylle og tilvejebringe bedre forhold, men det er op til menneskene at bruge det – og bruge det rigtigt” Clara løftede hånden og det plingede på MacBook’en – møderne i Charlottes kalender kom nu retur.

Noah var imponeret ”Smart, kan du trylle mine lektier væk de næste uger så jeg har tid til at hjælpe dig?”

Caroline grinede og sagde: ”Ja, det ville være nice. Men ærligt hvordan skal vi to lige gøre det her – skal vi redde hele Danmark eller verden eller?”

Clara, gennem Charlottes genfortælling, sagde: ”Nej, hverken I eller vi kan desværre redde alle på en gang. Vi er nødt til at nøjes med et par stykker, som kan sprede sig som ringe i verden. I skal vælge to som I gerne vil hjælpe med lidt mere juleenergi”