Noah kiggede på sine forældre som gik rundt i køkkenet som to umælende robotter. Eller rendte var nærmere ordet om deres bevægemønstre tænkte han. Den ene med kaffe og en notesbog i hånden, den anden med telefonen ved øret. Ingen af dem tog notits af Noah, der sad ved bordet med sin bolle med ost.
”Mon Clara så bare tryller al deres arbejde væk?” Noah havde nemlig valgt sine forældre som projekt. Både for sin egen skyld, men også fordi han tænkte at de to da bare en ret stor del af skylden for dårlig juleenergi. Generelt for dårlig energi med alt som ikke havde med arbejde at gøre. Han var klar over at Caroline havde sagt at hendes mor havde været lige så slem da hun var yngre, men nu var Charlotte da både hjemme før aftensmaden og nærværende omkring børnene.
Noah følte sig egentlig mest bare usynlig omkring sine forældre. De skældte ikke ud eller var mega strenge, de lagde nærmest bare ikke mærke til at de havde et barn også. Og det var ikke fordi han var blevet 16 nu, sådan havde det været så længe han kunne huske. Deres arbejde kom altid først og de sørgede for en barnepige der også lavede dejlig mad. Det havde han ikke brug for længere…eller lækker mad lavet af andre, kunne man jo altid bruge. Men han foretrak sit eget selskab i stedet for at være under opsyn af en barnepige som hele tiden holdt øje med guldfuglen i buret.
Noah skulle nemlig vokse op og arve farens firma. Det var forudbestemt – af hans forældre i hvert fald. Noah havde på forreste række set sin far stresse med sit ingeniørrådgivningsfirma og der var intet han havde mindre lyst til. Han læste samf-mat linjen i gymnasiet for at få fred for sine forældre så længe. Så snart han blev 18, var han den der var skredet. Til de varme lande eller som minimum til en bolig i København. Han ville gerne arbejde med unge mennesker som var vokset op i familier der ikke havde tid til dem – give noget til andre børn, som havde haft det som ham.
Heldigvis havde han sin mormor og morfar. De var på hans side, men valgte klogeligt ikke at tage kampen med deres datter og svigersøn til hver middag. I stedet opmuntrede de Noah til at undersøge sine egne veje og han var så glad for at besøge dem, især uden hans forældre hvor de kunne snakke frit.
Caroline havde været med flere gange og var meget misundelig ”Det er helt omvendtslev med vores bedsteforældre. Min mormor er den der har så meget trang til at holde facaden og keeping up apperances – og min mor er så træt af det. Hos din mor og mormor er det omvendt”.
”Du skal da være glad for at din mor er den der er mest udholdelig. Det er trods alt der du er mest”
Noah sukkede, mens han tænkte på Caroline og deres bedsteforældre snak. Han skulle i hvert fald ikke have kone og børn og så aldrig have tid til at være sammen med dem.
”Det var spøjst” Noahs mor Katrine kiggede på sin telefon og åbnede så sin MacBook og tjekkede sin email der.
”Spøjst” Noah spidsede ører da moren rynkede brynene over e-mailen hun stod og læste.
”Hvad er der mor?” spurgte Noah med slet skjult nisse-jule-håb i stemmen
”Min tur til USA i midten af december er udskudt. De skriver de oplever lidt stigning i coronatallet og ikke vil tage nogle chancer med at vi ender med at bliver stuck der over julen.”
Noah smilede – nu var Clara måske gået i gang.
”Hvad smiler du af? Det er da ikke sjovt. Hverken med stigende coronatal eller at jeg ikke kommer afsted. Det var en vigtig tur for fars firma”
Katrine var en yderst effektiv medhjælpende hustru i farens firma med ansvar for salg og marketing.
Noah tørrede smilet af ansigtet og sagde ”Undskyld mor, jeg blev bare glad for at du ikke skulle rejse så tæt op mod jul. Så har vi måske tid til at lave noget hyggeligt.”
Katrine kiggede på sin søn som om han talte russisk
”Hyggeligt. Øh ja. Nu skal jeg jo lige se om vi ikke må tage tingene online i stedet og så bliver det jo bøvlet med tidsforskel til Californien”
”Jeg er sikker på vi kan finde på noget. Jeg spørger også lige far i aften”
”Har du da ikke andet at tage dig til end at være sammen med dine gamle kedelige forældre?”
Noah kiggede alvorligt på sin mor: ”Mjooo, men jeg vil gerne være sammen med jer indimellem. Vi er så sjældent sammen”
Moren løftede øjenbrynene ”Jamen dog, sødt sagt unge mand. Jo jo lad os da finde ud af noget sammen med far. Men nu må jeg løbe. Hej hej skat”
Hun vinkede til Niels, Noahs far, som havde talt i telefon i stuen i mellemtiden. Nu kom han ind i køkkenet.
”Jeg hørte mig blive nævnt med et halvt øre. Er jeg i problemer?” faren smilede kækt.
”Kun hvis du siger nej til mit forslag” Noah smilede kækt tilbage
”Ok, hit me med dit forslag. Håber det er gennemarbejdet og budgetgodkendt haha”
”Mors tur til USA er udskudt til efter jul. Så vi tre skal julehygge i stedet for”
”Julehygge. Næh nu har jeg aldrig. Er du ikke for gammel til det? ” faren kiggede overrasket på sønnen.
”Far, man bliver sgu da aldrig for gammel til at julehygge – det er bare indholdet der skifter, men hyggen består” Noah var besluttet på at holde fast.
”Jamen okey dokey, men hvad vil en 16årig så julehygge med sine gamle nisseforældre med?”
Noah gav sig selv en mental high five og svarede ”Jeg tænker mig lige om og vender tilbage. Men I skal være med på det og ikke pludselig løbe fra aftalen fordi der er noget med firmaet” Noah så strengt på sin far.
”Nå nå, har I om assertiv kommunikation i dansk lige nu siden du er ualmindelig klar i spyttet?”
”Jeg synes bare det kunne være hyggeligt far, sådan at være sammen med min familie og sprede lidt julestemning”
”Javel ja, men det er da også en god ide. Jeg er spændt på hvad du vender tilbage med. Nu må jeg løbe. Hej hej”
Noah lænede sig tilfreds tilbage i stolen. Det var en af de længste samtaler han havde haft med sin far de senere år som ikke handlede om uddannelse eller firma. Det føltes godt selv at tage risengrødskeen i egen hånd og tage lidt hånd om den juleenergi.
