Caroline kiggede rundt på sine veninder som de sad omkring cafébordet en almindelig torsdag i december.

Der blev snakket og grinet og fremvist diverse tiktoks af seneste makeuptrends og ønskesedler blev opdateret i ønskeskyen med en Rihanna foundation eller en øjenskygge nogle havde set Kardashian have på.

Hun tog Emilie og Annabeth nærmere i øjesyn for det var jo med dem hun havde valgt for den grønne juleenergi.

Heldigvis var der ikke noget grundlæggende galt med de to veninder, tænkte Caroline, men de var meget fokuseret på deres status som meget populære 1g piger og det gik ud over mange andre piger på årgangen – og til tider usikre ældre piger, som godt kunne få en over nakken i form af bemærkninger om pigernes udseende eller tøjvalg.

Det her projekt, mente Caroline, kunne faktisk, hvis succesrigt, have langt større effekt end bare lige til 24. december. Det håbede hun i hvert fald. Pigerne virkede umådeligt uinteresseret i det faglige aspekt ved gymnasiet og de stakkels piger som udtrykte fascination af et eller flere fag eller skolen i al almindelighed, blev hurtig belønnet med skarpe bemærkninger om at være nørdede og kedelige.

Caroline ville gerne ændre på tonen fordi den spredte sig i gruppen fordi de andre hellere ville være med de populære damer end risikere at stå udenfor den populære cirkel. Men hun var godt nok i tvivl om hvordan hun skulle gribe det og endnu mere i tvivl om hvordan Clara kunne støtte hende.

”Vi har fået mailen om DHO’en (dansk-historie opgave i 1g. red). Den skal handle om hvordan udsmykning af kroppen har taget sig ud gennem tiden og hvordan det har påvirket vores kultur og accept af diversitet”.

Emilie løftede øjenbrynene ”Ha, den kan jeg da skrive på 5 minutter: Heldigvis har verden udviklet sig i den rigtige retning, så alle i dag har mulighed for – og burde – sørge for altid at se godt ud”, så rejste hun sig for at gå på toilettet. Næppe for at tisse, nok nærmere for at tjekke at hun stadig så godt ud i spejlet.

Imens gik Annabeth og Iris op for at hente mere kakao. De mødte Emilie oppe på trappen, på vej ned til bordet. Iris gik først ned uden falbelader, mens Emilie og Annabeth lige skulle posere lidt på øverste trin så hele cafeen kunne se dem. Det blev til et par selfies eller 7 og så gik de nedad, med Emilie først i perfekt catwalk.

Desværre for Emilie hang venstre ærme på hendes oversize sweater pludselig fast i gelænderet og hun blev hevet tilbage. Hun svingede ud med højre arm for at få støtte og kom til at ramme kakaokoppen Annabeth havde i sin hånd på et trin højere oppe.

Med et ”ristch” gav ærmet efter, der lød et bump og Emilie landede på sin mås med hendes egen og Annabeths kakao ud over sig, stort set dækket fra top til tå af brun væske med flødeskum.

Der blev helt stille i cafeen. Og så lød der et brøl af grin fra alle hjørner.

Annabeth løb ned af de sidste trin og bøjede sig ned over Emilie.

”Er du ok?”

Emilie brølede bestemt ikke af grin. Hun kneb munden helt sammen og prøvede at komme op, men gled lidt i kakaoen.

”Nej for fanden, jeg har slået min røv og jeg har kakao ud over det hele og vi skal tilbage til 2 moduler mere på skolen nu – det kan jeg sgu da ikke”

Iris var også kommet til og sammen fik Annabeth og Iris, Emile op at stå. Det var et sørgeligt syn.

”Hvad er det med din røv? Kan du gå?”

”Ja, det tror jeg” hun vaklede hen til bordet og satte sig ned – og rejste sig op igen ”Men sidde – det gør altså for ondt”

”Du har nok slået halebenet” sagde Susan ”så kan man ikke sidde ned i ugevis. Jeg har prøvet det”

”Ok Susan, men nu er jeg jo heldigvis ikke dig” snerrede Emilie, satte sig ned igen…og rejste sig lige så hurtigt igen. Hun vendte sig mod Annabeth

”Jeg er jo nødt til at tage hjem som jeg ser ud. Kan du tage med i en taxa? Jeg kan jo ikke tage bussen sådan her”

Susan, som tilsyneladende ikke lød sig gå på af snerreriet, sagde ”Jeg tror ikke du kan komme med en taxa når du er smurt ind i kakao og flødeskum. Min storebror har kørekort og bilen i dag, jeg kan spørge ham om han kan hente dig?”

”Din storebror? Ham nørden fra 3y? Aj, ellers tak jeg vil hellere gå hjem end blive set med ham” Emilie hankede op i sin taske og hev Annabeth mod døren.

”Hold kæft en idiot” sagde Liva, da de to var gået udenfor ”du var da sød at tilbyde hjælp Susan”

”Tak” sagde Susan ”men ja, Carl er jo nok ikke den mest hippe på Nærum gym…må håbe en taxa vil tage hende, der er alligevel lidt langt at gå i kulden indsmurt i kakao”

De andre piger sad stille et øjeblik. Så begyndte Liva at grine

”Hold nu op hvor så det sjovt ud da hun sådan hang der i luften og kakaoen spildte ud over hende”

De andre piger begyndte at smile og endte med at skraldgrine, nu da offeret var uden for hørevidde. De grinede og fortalte hinanden om det mest sjove ved episoden.

Caroline grinede også og tænkte samtidig at det var en af de bedste samhørighedsøjeblikke de havde haft pigerne imellem…altså Emilie undtaget.

Hun studsede ”Kunne det her være Claras værk?”

Hun rynkede panden ”Nej, en nisse vil da ikke gøre nogen ondt på den måde Emilie havde slået måsen på. Det her måtte være et rent tilfælde. Et simpelt uheld af den jordiske verden.

Men Caroline tænkte også samtidig: ”Nu er der en åbning. Nu skal jeg sørge for at tage sagen i min hånd og give mit bidrag til den juleenergi”.

”Skal vi ikke lave noget jule-tøse-hygge hjemme hos mig på lørdag? Vi kan lave nogle tapas og se Love Actually – den, siger min mor, er den bedste julefilm af dem alle”

Pigerne kiggede sig omkring. Det var som om det var første gang de var samlet uden Emilie og Annabeth. Pludselig var der plads til dem alle.

”Jo” sagde Iris ”det vil jeg gerne”

”Os’ mig” sagde Susan

”Jeg er faktisk ret god til sådan nogle tapas med champignon og nogen med peberfrugt for min mor elsker spansk mad” Emma kiggede sig usikkert omkring som om hun ventede at blive mødt med en hånlig bemærkning. Men den kom ikke. I stedet var der flere piger, der nævnte hvad de kunne komme med og i løbet af 15 minutter havde de en fest med bare at planlægge hyggen.

Caroline sms’ede sin mor: ”Ups, nå jeg er lige kommet til at love pigerne fra klassen at vi kan julehygge hos os lørdag med tapas og Love Actually. Vi bliver 12 hvis alle kommer. Håber det er ok? Vi skal jo have gang i den gode julestemning, ik nissemor”

”” kom det øjeblikket efter fra Charlotte.

Så åbnede døren til cafeen sig og Emilie trampede ind. Marcherede over til Susan og vrissede: ”Ok, du må gerne ringe til din nerdy storebror for nej, de vil ikke have mig med i taxa. Husk at sige til ham han skal have et håndklæde med til at lægge i hans bil”

Hun kiggede strengt på Susan ”Og hvis han fortæller om det her til nogen, gør jeg resten af hans tid på gym et større helvede end det allerede er”

Annabeth tilføjede ”Men Emilie, på den anden side, hvis han bogstaveligt talt redder din røv uden at sige det videre, er der vel mulighed for at du kunne begynde at tale ham lidt op? Ikke over the top, bare lidt”

Emilie gloede på sin veninde: ”Hvorfor skulle jeg? Det er sgu da ikke min skyld han er sådan en loser”.

Nogen ved bordet rømmede sig

”Hvad?” snappede Emilie

”Susan og hendes bror gør dig en tjeneste her hvor du er på spanden. Du kunne sgu da i det mindste sige tak eller noget” sagde Liva

”Ja” stemte flere af de andre i og signalerede mod Susan.

Emilie stod og holdt sig på måsen og sukkede så

”Ja ja, tak Susan, det er pænt af dig og pænt af din bror hvis han vil hente mig”

”Okay?” vrængede Emilie så mod Liva

”Jep” sagde Liva ”og så må du også godt komme med til julehygge hos Caro på lørdag. Men du skal tage en tapas ret med”

”Julehygge lørdag?” Annabeth lød meget interesseret og kiggede over på Caroline

”Ja, vi er lige kommet på at vi skal holde tøse-julehygge hos mig med julefilm og tapas. Vil du med Annabeth?”

Annabeth skævede over til Emilie, som normalt altid var den der førte ordet, men som hun stod der sølet til i kakao med hånden på måsen, var der ikke meget autoritet over hende. Annabeth vendte sig mod Caroline:

”Det vil jeg gerne, men madlavning bliver et problem…kan jeg tage gløgg med i stedet?”

”Lyder lækkert” svarede Caroline og glædede sig over at det så ud til at lykkes med hendes lille juleenergi-projekt.

Emilie stod og så helt forladt ud. Caroline fik helt ondt af hende.

”Skal du ikke også med E?”

Et øjeblik så det faktisk ud som om Emilie var ked af det. Så rystede hun på hovedet og den vanlige arrogante mine dukkede frem.

”Aj, jeg skal noget andet. Gider altså heller ikke sidde og lege patte-julenisser en lørdag med julefilm. Ringer du til din bror, Susan, så venter jeg udenfor”

Og så skred Emilie.

Annabeth kiggede efter hende og vendte sig så om mod de andre piger:

”I skal holde kæft med det, men hun skal ud til sin far på lørdag med hans nye familie og hun hader det”