Kræft og fertilitetsbehandling.

To meget svære udfordringer vi kan stå med i livet.

Der er andre udfordringer som også er svære. Så at sammenligne udfordringer giver ingen mening.

Men jeg har tilfældigvis været tæt på mennesker for nylig som hver især står med netop en af de to udforinger.

Jeg har ikke selv været ramt af de to udfordringer, så jeg ved ikke hvordan det føles. Desuden ved jeg kun lidt om kræft, sygdom og behandling og endnu mindre om fertilitetsbehandling.

Men jeg vil gerne støtte personen som har det svært

Hvordan gør vi så bedst det?

Mange af os, når vi ikke ved noget om emnet, stiller spørgsmål i en lang køre for at forstå hvad personen kæmper med. Fordi vi tror at vi skal forstå for at kunne hjælpe.

Men vi behøver ikke vide alt om kræft eller fertilitetsbehandling for at kunne være der for et andet menneske med den udfordring.

Dét der kræves af os, er omsorg, nærvær, varmt hjerte, lyttende ører og arme der krammer

Det er ikke altid så nemt for personen, der kæmper at huske eller overskue at række ud og bede om præcis det man har brug for. Ofte aner man ikke hvad man har brug for og man kan ikke overskue at skulle tænke over det.

Man har brug for at den, der gerne vil støtte, bare gør det uden for mange spørgsmål.

Faktisk, sagde en jeg talte med, kan det være temmelig anstrengende at blive overvældet af spørgsmål som man forventes at svare på.

For man tænker jo selv nærmest konstant på det og at skulle svare på spørgsmål som man ikke altid selv har 100% sikre svar på er hårdt.

Jovist, er det absolut velmenende fra den person som spørger. Men os, der vil støtte, skal jo lige huske at det er den anden persons velbefindende som er vigtigst her, så derfor må vi indrette os efter det.

Dét der er vigtigt er at se, høre og mærke hvordan personen som kæmper har det – og så støtte personen ved bare at blive stående og sige ”Jeg er her og jeg ringer igen i morgen og spørger hvordan det går”

Mange af mine klienter har udfordringer som jeg ikke kender til personligt.

Men jeg kan sætte mig ind i deres sted.

Jeg kan se, høre og mærke hvordan de har det.

Derfra kan jeg validere at det de føler er ok, det er hårdt og at jeg ser det.

Jeg prøver ikke at fixe noget. Jeg googler ikke svar eller fortæller en historie om en jeg kender som var ude for det samme og gjorde sådan og sådan.

Jeg sidder bare med dem i det svære og siger: ”Puha, det lyde hårdt”

Det er dét vi alle har brug for

Det er svært for mange at give.

Fordi mange af os selv har svært ved at sidde i det svære.

Så er det nemmere at stille spørgsmål, som på overfladen, lyder som omsorg men i virkeligheden er en måde for os selv at undgå at skulle sidde i det svære med den anden person.

Kvinden, der fortalte mig om sin fertilitetsbehandling, gloede overrasket på mig da hun gav mig informationen. For jeg sagde blot: ”Jeg hører fra andre, der har været igennem det, at det er sindssygt hårdt. Hvordan var det for dig?”

Jeg tror simpelthen ikke der var nogen, der havde spurgt til hende så direkte før.

Men når jeg vil drage omsorg for hende er det jo ligegyldigt hvor mange indsprøjtninger og lægetjeks hun har været til. Det der er vigtigt er hvordan hun har det

Dét, der er vigtigt med alle udfordringer i livet, er hvordan vi har det når livet er svært.

Dét, der gør en verden til forskel, er mennesker som bare kigger på dig og siger:

”Jeg kan se du har det svært. Jeg sætter mig lige her sammen med dig midt i det svære”