”Jeg tror jeg har det på den her måde”

Sådan har jeg oplevet at jeg meget ofte formulerer mig når jeg taler om mig selv, hvad jeg tænker og føler.

Da jeg blev opmærksom på det, undrede det mig. For jeg VED da hvad jeg tænker og føler – det er jo mig der gør det.

Jeg ved ikke 100% hvad andre tænker eller føler, så der er der passende at sige ”jeg tror” hvis du har brug for at udtale dig om andres tanker og følelser

Nu er jeg jo terapeut så jeg tog det naturligvis op i min egen terapi, som giver mig megen værdi når jeg undersøger mit indre landskab i trygge neutrale omgivelser.

Det gik op for mig at jeg siger ”jeg tror” eller ”måske er det sådan her” eller ”jeg er ikke sikker, men” til tider når jeg fortæller andre om hvad jeg tænker eller føler.

Jeg gør det ikke til alle, kun til nogen. Hvor ligger forskellen så på at sige ”jeg tror” eller ”jeg ved”?

For mig handler det om hvem modtageren er.

Jeg er opdraget i flinke-pleaser-skolen og skal bestemt ikke være den der sidder og på arrogant vis fører mig frem om hvad jeg mener og føler som om jeg var oraklet selv.

Så hellere lige tone det ned og sige ”jeg tror” så jeg ikke fremstår bedrevidende og hovmodig.

Det er jo tosset – jeg ved det godt – men jeg VED jeg ikke er alene

Jeg er bange for at nogle andre vil synes jeg er for meget hvis jeg siger ”jeg ved”, at de vil synes jeg er en idiot og andre grimme ting om mig. Og måske vil de tale om det bag min ryg.

Jeg gentager mit eget evigt kørende newsflash for mig selv:

Uanset hvor meget umage du gør dig, vil der altid være nogen der synes du er en idiot og som taler grimt om dig bag din ryg.

Så hvad vil jeg: Speak my truth eller tie fordi jeg er bange for at nogen synes mindre om mig?

Jeg øver mig i at blive bedre til det første:

At sige ”jeg ved” når jeg taler om mig selv og hvad jeg tænker og føler.

Når jeg ser mig selv på video i de sessioner jeg optager med klienter (hvilket generelt bare aldrig er rart – at sidde og se/høre på sig selv i 60-90 min), oplever jeg at jeg er tro mod mig selv og tro mod mine klienter.

Jeg VED noget om hvad jeg selv tænker og føler, men TROR noget om hvad mine klienter tænker og føler.

Den skal mere med ud i privaten.

Advarsel: Der vil være folk som ikke vil bryde sig om den forandring

Som foretrækker at jeg ikke begynder at sige ”jeg ved”.

Som ikke vil bryde sig om at jeg insisterer på at der er svære bøvlede forhold som jeg VED eksisterer og som jeg ikke bare kan sidde overhørig, men siger højt.

Jeg kan ikke forvente at de vil blive stående og høre mig ud.

Jeg kan forvente at de trækker sig fordi de ikke har lyst til at tale om svære ting, men foretrækker at blive på overfladen.

Det er deres valg.

Det er en sorg for mig

men sorgen over ikke at kunne tale hvad jeg VED jeg tænker og føler er større,

så det må være sådan.

Disclaimer: Naturligvis skal vi ikke sidde og brække os ud over andre med vores meninger og følelser.

Hvis vi vil have god relationel kontakt med andre, skal vi mærke efter hvordan vi udtrykker os på den mest personlige, jeg-måde uden at forvente at andre er enige.

Jeg ved jeg er glad for at have postet denne blog.

Jeg tror der er nogen derude der tænker: ”Ok du er godt nok fremme i skoene”. Dem om det.

Jeg går ud i solskinnet