Jeg har lige været på ferie med min teenagedatter. Bare os to. Det var så dejligt, hyggeligt, kærligt og sjovt🥰
Men det var også u-hyggeligt ind imellem. Hvor vi kunne skændes om forskellige ting, store og små ting😟
Det er helt normalt.
Når man er sammen med andre mennesker, oplever vi at vi er uenige. At vi ser verden forskelligt. Så kommer vi til at diskutere disse forskelligheder og nogle gange ender det med at vi skændes.
Igen: Det er helt normalt.
Det vigtige er IKKE at undgå at skændes.
Det vigtige er at have tid til at skændes og reparere.
Læg mærke til jeg ikke skriver ”det er vigtigt at blive gode venner igen”. Det er sætning vi hører ofte og den vender jeg tilbage til.
Når vi er uenige og skændes er det vigtigste at huske at trække vejret! ”Tornado møder tornado” hjælper ingen.
Hvis der kun er voksne i skænderiet, bærer de begge ansvaret for at huske at trække vejret.
Hvis der er børn og unge – og her mener jeg faktisk helt op til 25 år hvor hjernen er færdigudviklet – er det de voksnes ansvar at huske at trække vejret.
Også selvom man synes ”det er børnenes skyld vi er i den her situation”. De kan ikke altid styre det simpelthen fordi deres system ikke er modent nok. Så vi voksne må tage ansvar.
Vi voksne må bruge tid på at berolige os selv først så vi ikke er en tornado af vrede, påført skyld og belæring.
Det er hamrende svært og vi falder alle i 😨 – det er også helt normalt.
Vi skælder og smælder og truer og straffer – og ærgrer os bagefter over at vi ikke kunne bevare vores cool.
Det er her ferier bliver vigtige.
Fordi vi har tid.
Vi har tid til at få ro på systemet efter tornadoer har raseret. Vi har tid til at tænke os om og vide inderst inde ”Ups, hov, satans”.
Og så har vi tid til at reparere med vores børn.
Hvad mener jeg når jeg skriver ”reparere”?
Når man skændes, kommer der små rifter i relationen❤️🩹. Det er helt normalt.
Når man reparerer, siger den voksne til barnet: ”Wow, der blev jeg gal og skældte ud. Det var ikke i orden. Jeg var for meget. Det er jeg ked af.”
Nogle kan (og det kræver for rigtig mange megen øvelse) endvidere sige; ”Jeg kunne se du blev ked af det/gal. Vil du fortælle mig om det?”
Så slår man lyttebøfferne ud, lukker kontrolgenet ned – og husker at trække vejret.
Det handler ikke om hvem der havde ret i situationen.
Det handler om at blive set og hørt – det er vores ansvar som voksne at gøre det for vores børn, så det kan gøre det for andre når de bliver voksne.
De fleste reparationer ender med at man ”bliver gode venner igen”, men det skal ikke være formålet med reparationen.
Man må gerne stadig være lidt eller meget sur på den anden når situationen er forbi. Vi er forskellige og oplever situationer forskelligt. Så nogen vil sige pyt efter et splitsekund, andre skal have mere tid til lige at komme sig. Det er helt normalt.
Formålet med reparationen er at den voksne tager ansvar og viser at selv vi er uenige, så ser jeg dig og jeg hører hvad du siger – OG jeg ser på dig som ligeværdig.
Ikke som LIGESTILLET, for jeg er den voksne og du er barnet, men som LIGEVÆRDIG.
Alle mennesker er ligeværdige uanset om de er 2 eller 92, vi har alle bare virkelig forskellige måder at udtrykke os på😅
Men tilbage til start: Det tager tid og derfor er ferier den bedste mulighed til at øve skænderi og efterfølgende reparation (måske med en is til slut).
Jeg tror vi alle tænker på ferie som en tid hvor vi alle skal hygge og have det rart sammen hele tiden.
Derfor kan et skænderi føles som et nederlag – ”nu har du ødelagt ferien”.
Men hvis vi vender det om og giver os tid til reparationen også, så lover jeg du vil opleve at det er rørende og givende.
Det gør ferien bedre.
Og den ekstra livs-bonus er at den også gør en travl hverdag bedre fordi I får øvet jer i rolige omgivelser…hvis I tør være i det.
For det er svært. Fordi vi så gerne vil lykkes. Med ferier, med liv, med vores børn. Dårlig stemning føles som nederlag.
Men jeg garanterer: Blikket i dit barns øjne, og måske en lille hånd i din, når du siger ”Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg respekterer dig” – det blik er det bedste i verden💝
