Jeg så et opslag i går om et artikel der hed ”Opdrager du sine børn rigtigt? Er du too hard, too soft eller too much?”
Jeg tænkte ja – all of the above og så blev jeg sur for hvem bestemmer hvad der er rigtigt og forkert? Hvem laver reglerne for om jeg er too alt muligt?
Alle forældre gør det bedste med de ressourcer de har til rådighed. Nogen har rigtig mange ressourcer af både den ene og den anden art, andre har nærmest intet. Men jeg er sikker på de alle gør hvad de kan ud fra deres livsforudsætninger.
Det jeg synes er too much synes andre er too little – for pokker min mand og jeg er jo ikke engang 100% enige om hvad der rigtigt og forkert.
Artiklen er – hvis du spørger mig – at tærske langhalm på ting vi allerede har hørt til døde: At det er noget skidt at skælde ud hele tiden (too hard), at det er uhensigtsmæssigt for alle at undgå konflikt (too soft) og at curlingforældre gør deres børn en bjørnetjeneste (too much)
Jeg er sikker på forfatteren til artiklen mener det godt, men kunne vi ikke hellere få artikler om at vi forældre er ok og gerne må tage en samvittighedsslapper bare et par ugers tid inden det hele stikker af op til jul.
