Jeg havde 4 uperfekte børn med på ferie til Gran Canaria i sidste uge.

Hver især havde de skønne unger deres styrker, deres kompetencer, kvaliteter, kræfter og evner. Hver især havde de steder hvor de kom lidt til kort hvis man skulle sammenligne dem – de var altså ikke helt perfekte.

Men 97 % af tiden var det helt ligegyldigt får børnene havde det dejligt med hinanden og på kryds og tværs. De komplementerede hinanden og hjalp hinanden og lavede fis med hinanden.

Nogle gange var det tydeligt at en kunne noget som en anden ikke kunne…men det var også tydeligt at det ikke var et problem for børnene, så jeg blandede mig ikke.

De var utrolig rummelige overfor hinanden og hinandens små særheder. Det kunne vi voksne godt lære lidt af.

Vi har alle vidt forskellige evner og drømme – og derfor er vi vidt forskellige. Det er ikke muligt at sammenligne hvilke evner der er bedst for det svarer til at sige at voksne med boglige uddannelser er mere intelligente end folk med kreativ uddannelse (hvilket undertegnede med al tydelighed mener er noget forfærdeligt vrøvl).

Vi kan ikke være det hele og vi kan ikke være perfekte. Faktisk skal vi helst lade være med at prøve at være perfekte fordi det medfører kun stress og lavt selvværd.

Så jeg lod dem være i en hel uge. Faktisk havde de ikke brug for mig overhovedet udover at sørge for lufthavnstransporten.

Det var faktisk en perfekt ferie😎