Nogle gange er jeg aksen verden drejer om. Og når andre også giver mig udelt opmærksomhed er dejligt at være verdens navle. Det er nødvendigt at give sig selv lov til at være det – at elske sig selv nok til at turde sige højt: Jeg er vigtig. Jeg betyder noget. Jeg prioriterer mig selv og det er ok.
I skrivende sekund er vi 7.643.688.345 mennesker på jorden (http://www.worldometers.info/world-population/) så ikke overraskende er vi som regel IKKE aksen verden drejer rundt om.
Det skal vi kunne rumme ellers bliver vi bitre på de andre omkring os fordi vi føler de tager vores lys.
Vi rummer det netop ved at give os selv plads til at være. Ved at elske os selv og øve os i at blive den bedste udgave af os selv. Ikke den perfekte udgave – den bedste!
Det betyder også at når vi giver til andre mennesker eller gør noget for andre mennesker, skal vi give af et rent hjerte. Hvis vi giver med en bagtanke om at han/hun så bør returnere med noget tilsvarende, skal vi være modige nok til at erkende at gaven i første runde i virkeligheden var en gave til os selv. Det er vi sjældent – modige – og derfor får vi aldrig det vi ønsker når vi giver til andre i skjult forventning om selv at få retur.
Det er fantastisk dejligt at få kærlighed, gaver og omsorg uden bagtanke. Men det er også lige så god en følelse at give kærlighed, plads, omsorg og gaver bare fordi jeg har lyst til at glæde den anden.
Så indimellem skal vi lige holde bøtte med vores egen agenda, vores egne krav, vores egne behov, vores egen usikkerhed og bare fejre et andet menneske.
Jeg er 100% overbevist om at det skaber mere global glæde hvis vi øvede os lidt mere. Det betyder jo ikke at du skal give hele din månedsløn til Folkekirkens Nødhjælp eller bruge hele din fritid på lektiehjælp i et asylcenter eller tilbringe alle dine ferier hos en sur svigerfamilie i et muggent sommerhus.
Det betyder at du kan sende et smil til en der ser træt ud. Du kan like alle opslag om din venindes nye baby på trods af at hun poster 8.000.000.000 af dem om dagen fordi hun bliver glad. Du kan købe lige præcis den hønsesalat din mand kan lide. Du kan bruge en dag på at flytte for din nabo fordi han brug for hjælp. Du kan lytte (sådan rigtig lytte) til din fætters fortælling ved familiefrokosten selvom du synes hans historier er for lange.
Ja, du ofrer noget af din egen dyrebare tid på at lade andre føle sig som King of the World.
Men tænk hvis vi alle gjorde det samme…