Hvordan fixer vi fejl?

Min søn kom for sent i skole i går og da jeg spurgte ham hvordan det gik til, talte han straks om at han havde set sin søster komme cyklende mod skolen senere end ham😳
Mine børn er eksperter i at finde fejl hos den anden når de selv bliver grebet i en bommert. Det er vist også en kendt afledningsmanøvre i parforhold😉
De fleste af os er rent instinktivt virkelig gode til at finde fejl og mangler hos andre når det gælder om at få opmærksomheden væk fra os selv👉
Muligvis et overlevet instinkt fra dengang man skubbede den svageste forrest når mammutoksen stod truende foran dig.
Men jeg tror vanen hænger ved fordi vi alle ofte oplever at når vi har kvajet os, især som børn, så skal forældre tale om det i timevis, skamme en ud og der skal følge en straf med.
Jeg tænker at dét vi gerne vil opnå som forældre er at den der har begået fejlen indser det, reflekterer over det, tager ansvar og måske gør sig umage for ikke at gøre det igen.
Vi er jo ikke selv interesseret i at bruge timer på det og være sure, skrappe forældre – og alligevel sker det🗣🗣🗣🗣🥱🤮
Min søn sagde til mig for noget tid siden at jeg godt kunne opføre mig barnligt i de situationer fordi det hele handlede om min mening om ”fejlen”. Det tænkte jeg så en del over og han har jo ret😬
Min mand og jeg straffer aldrig vores børn med at fratage iPads osv – simpelthen fordi al forskning viser at det ikke hjælper et hak. Men vi straffer nok med al vores moralske, pædagogiske snak i lang tid, hvilket må være ulideligt at høre på.
Børn og unges ører (og mange voksnes) lukker ned efter kort tid hvis det der kommer ud, udelukkende er bebrejdelser, moralisering og skæld ud. Så taler vi voksne i ordets bogstavligste forstand for døve ører.
Jeg har lært at samtaler med mine børn om fejl de har begået skal være korte og konkrete fra min side, men samtidig lyttende til dem hvis de ønsker at byde ind med noget.
”Jeg har fået sms om at du er kommet for sent”
”Ja, men min søster…”
”Vi skal ikke tale om din søster nu. Jeg vil gerne have du er mere opmærksom på tiden om morgenen”
”Mmmmmm” kommer det fra teenageren – og det er for tiden det bedste jeg får😆
Hvis det er foreteelser af grovere karakter, kræver det en samtale om hvad der gjorde at barnet forbrød sig mod en regel. Mine børn har brudt masser af regler og det har hver gang vist sig at deres behov for noget simpelthen overrulede reglen. De kan ikke styre det og mindre børn kan slet ikke – og netop derfor skal de ikke straffes, men hjælpes.
”Så bliver de jo små behovsstyrede egoister, som ved at de kan sno mor og far om deres lillefinger uden konsekvenser” tænker du nu.
Nej, for vi tager jo en samtale med dem – også da de var små – hvor vi taler (så kort som muligt) om at overholde regler og hvordan det kan være så svært.
Vi holder fast, roligt og hjælper dem samtidig med at undersøge og bliver klogere på sig selv🤓
Det fungerer bedst hvis børnene taler mest og man holder sin egen frustration og mening ude af det udover at gøre klart, kort men fast at ”det vil jeg, forælder, ikke have”.
Ikke noget med skam og skyld for det har aldrig hjulpet noget barn til at følge regler👊
Vi bevæger os i dag væk fra gamle børnesyn som enten er ”den sorte skole” eller ”den grænseløse skole”.
Vi lander et sted hvor vi gør vores egne grænser klart: ”Jeg vil have du hænger dit tøj op og slukker den iPad”
Og samtidig lytter til vores børn:
”Jeg er nysgerrig på hvordan det kan være du er kommet for sent 3 dage i træk. Kan vi tale om det? Måske kan jeg hjælpe dig med at komme til tiden.”
Eller
”Jeg ved du synes det er megasvært at slukke for den iPad. Vil du fortælle lidt mere om hvad der er svært?”
Ofte når børn føler sig set, hørt, mødt og anerkendt, går det meget bedre med at følge reglerne👍
Fordi de bliver mødt som hele selvstændige mennesker👧👦 ikke som små objekter som skal rettes ind efter mor og fars mening om rigtigt og forkert.
Men det er noget der tager tid og en masse dybe vejrtrækninger😅
Men jeg lover, at når du spørger nysgerrigt til dit barns følelser og ser tilliden i hans øjne, når han fortæller dig hvor svært det er at lukke for Playstationen, så mærker du at det er tiden værd🥰