Der sad en dreng på ca. 5 år med sin mormor og morfar i s-toget den anden dag.

Jeg sad på sæderne skråt overfor ham og kunne følge med i hele deres tur. Han var ked af det for han var lige blevet hentet af sine bedsteforældre hos sin mor og skulle tydeligvis være hos dem i 2-3 uger. Der var ingen tvivl om at han havde søde, varme og rolige bedsteforældre, men nøj de synes det var svært at han var ked af det

De prøvede på flere måder at få ham til at blive glad: Morfar prikkede lidt til ham for sjov, men drengen vendte sig væk. Mormor satte sig med ham og skrev en seddel om dagene de skulle være sammen, han kiggede med et halvt øje. Sådan fortsatte det lidt hvor begge de voksne prøvede at få ham i godt humør igen.

Så opgav de og mormor ringede og klagede sin nød til datteren: ”Nu sidder vi her i toget og det er så trist for ham – ja for os alle sammen at han er så sur”

Argh jeg havde svært ved at styre mig som familierådgiver. Jeg havde lyst til at sige til mormor og morfar:

Skift mellem det ene og det andet er svært For alle. Især for børn Så bliver de triste og mutte og kan ikke bare ”blive i godt humør”. Og det er ok.

Det er hårdt at sidde med, men det er ok. Børn og voksne må godt synes noget er noget lort lige nu.

Det er ikke ensbetydende med at han synes de næste 2-3 uger med jer er noget lort. Det er ikke ensbetydende med at han hader jer og ikke vil være sammen med jer. Det handler bare om at han lige nu er ked af at han skulle sige farvel til sin mor.

Jeg kan se I er varme og omsorgsfulde mennesker for I lader ham have sin sorg og muthed selvom I synes det er svært at være med Hvis jeg skulle komme med et enkelt tip, så ville jeg sige ”Tal med HAM om det i stedet for at ringe og tale med hans mor om det”.

Sig til ham: ”Lige nu tror vi du er kede af at du har sagt farvel til mor. Det kan vi godt forstå. Vi er lige her hvis du har brug for noget. Vi kommer lige til at sige lidt til dig indimellem eller røre ved dig for at vise at vi er her for dig. Men det er helt ok med os at du har det som du har det” – og måske en lille KORT historie fra eget liv om savn.

Børn har brug for hjælp til at blive oversat, til at have personer i deres liv som viser at de ser ham for den han er – og elsker ham for det. Så bliver de trygge i sig selv og tør være dem de er inderst inde.

Jeg sagde selvfølgelig ikke noget, men fangede drengens blik da han sad og kiggede rundt i kupeen. Jeg gjorde mig umage med at kigge på ham med et lille smil og varme øjne. For det er det vi har allermest brug for når vi er triste

Jeg er sikker på han får nogle dejlige uger med mormor og morfar for sådan virkede de på mig De lod ham have det som han havde det uden at skælde ud og det er trygt – og svært for den voksne som elsker det lille barn som er ked af det.

Men det handler om barnets behov – at ha’ lov at ha’ det som man har det.

Det handler ikke om den voksnes behov – at få det svære til at gå væk ved at fortrænge og benægte fordi man ikke selv kan være i det.

Det gælder for mange voksne at de har svært ved at være i tristhed, ked-af-det-hed og sorg. Mange tvinger ja-hatten ned over ørene og kigger på den positive side af sagen med det samme fordi det simpelthen er for hårdt at sidde i det svære

Det hjælper ikke. Man må igennem for at komme ud på den anden side, man kan ikke bare på magisk vis bypasse de forhindringer der ligger på vejen.

Det betyder ikke at vi skal svælge i gråd og tænders gnidsel, men vi skal være med både det gode og det onde. Kun på den måde kan vi opnå en god balance i sind, krop og sjæl.

Pøj til alle bedsteforældre, der skal have unger på sommerferie