Livet er en rejse – ikke et kapløb

Håndsoprækning: Hvor mange har planlagt slankekur, alkoholfri januar måned, motion 3 gange om ugen, slettet SoMe apps på mobilen og lovet sig selv at lave sund aftensmad med børnene i ro og fred i 2020?

Hvor mange gjorde det sidste år? Hvor mange nåede i mål med det hele?

Nu kører medierne med alle deres nytårsforsætter på vores vegne. Og f***’er med vores hjerner og vores selvværd.

Vi falder i og tænker: Jeg burde også _____ (fyld selv på hvad du synes du burde)
Så planlægger vi og laver en masse regler og forbud for os selv som vi slet ikke har lyst til. Og så sidder vi og slår os selv i hovedet allerede i starten af marts fordi vi slet ikke gør som vi burde.

En amerikansk fitness-kvinde sagde engang noget à la: Inspiration can come from others, but motivation has to come from you.

Hvis du ikke er motiveret, vil det sjældent lykkedes. Selvfølgelig er der de benhårde af slagsen som kan køre ting igennem på ren stædighed, men de hører vist til de færreste…og hånden på hjertet: Det lyder heller ikke særlig rart.

Jeg har tanker om 2020 og hvad jeg gerne vil. Naturligvis. Men mine drømme og visioner går mere i retningen af hvad jeg kunne tænke mig af gode ting. Hvilke hyggelige ting jeg kunne gøre.
For når jeg gør hyggelige ting med andre og husker at slappe af, så får jeg overskuddet og motivationen til at dyrke lidt motion og spise lidt sundere. Fordi rart samvær med mig selv og andre er alfa og omega. Når jeg giver mig selv det, tænker jeg mindre på sukker og Facebook😉

Så for mig handler januar mere om at tænde stearinlys om morgenen, sidde i sofaen om aftenen og se lidt tv med mand (og nogen gange børn hvis de forbarmer sig;-)), læse gode bøger, en masse creme til min tørre vinterkrop og surfe på nettet efter sjove oplevelser i 2020 til mig og dem jeg gerne hænge ud med.

Godt nytår😍