”Dit nye job” Maria kiggede tvivlsomt på hende og dernæst på julemanden aka Klaus. Klaus nikkede opmuntrende.

”Jo altså jeg er jo rejsenisse som tager det meste af min tid, men derudover sidder jeg også i julehjælpskomiteen. Når vi rejsenisser rejser ud på vores opgaver i menneskenes verden, indrapporter vi også om mulige emner for næste års julehjælp. Den rapport afleveres til julehjælpskomiteen, som så gennemgår alle rapporter og udvælger emner for næste års julehjælp. Du skal erstatte mig i julehjælpskomiteen og sammen med de andre 7 nisser gennemgå rapporterne og lave anbefalinger til nisserådet om næste års julehjælp. Det er heldigvis stillesiddende arbejde for der går nok lidt tid inden du kan træne alt det der ironman igen.”

Charlotte sukkede: ”Kan I lige fortælle mig om skadens omfang?”

Maria tog hendes hånd og igen mærkede hun den skønne energi strømme ind i hende. ”Du har brækket 4 ribben og skadet din menisk da du vred knæet i faldet. Men nu har du jo ligget her nogle dage så jeg tror du godt du kan begynde at støtte på benet”

”Men hvor længe har jeg været her?” spurgte Charlotte som lige synes hun havde stået og svimlet på kontoret.  ”Det er 4. December i dag” brummede Klaus. ’I det mindste er det mest weekend jeg har misset og ikke 4 arbejdsdage’ tænkte Charlotte med gru på mængden af ulæste mails i hendes inbox.’

”Hvad med mit arbejde og min familie? Ved de hvor jeg er?”

”Vores kolleger i Sydney har arbejdet sammen med os og arrangeret at du er rejst derned for at hjælpe jeres datterselskab dernede. På grund af tidsforskellen har du kun kommunikeret på Messenger med din mand indtil videre” svarede Maria

”Har jeg kommunikeret med Jesper?”

”Mjaaa, vi har tilladt os at skrive på dine vegne”

”Har I hacket min Facebook?!”

”Vi har gjort hvad der var nødvendigt for at vi kan yde så god en julehjælp til så mange som muligt. Tro mig: Der er virkelig behov for det i København og omegn i år” Julemanden rettede sig op og talte med myndig stemme ”Du vil vel ikke stå i vejen for julestemning og hygge?”

”Næh nej, det ønsker jeg bestemt ikke” Charlotte tænkte det var bedst at tale ham Klaus efter munden så længe han tilsyneladende sad med nøglen til hendes vej hjem til Søllerød.

”Godt, du kan selv overtage kommunikationen med dit kontor og din mand nu. Maria kan vise dig hvad der er skrevet indtil videre. Hun tog din computer med i kanen”

Der var stille i stuen lidt tid som om alle tre tænkte lidt over situationen. Charlotte ræsonnerede at jo hurtigere hun kom op af sengen og fik evalueret noget julehjælpsbehov, så hurtigere kunne hun komme ud herfra…eller hjem herfra – whatever.

”Jeg vil gerne have et bad og have noget tøj på. Har I andet end nissetøj?” Charlotte grinede af sin egen vittighed, men holdt op igen med det samme da de brækkede ribben ikke synes om morsomheden.

”Ja, du har tøj i skabet der og badeværelset er lige bag døren der” Maria pegede først på et skab dernæst på en dør lige overfor hvor hun lå. ”Jeg bliver lige og ser om du skal have hjælp til at gå eller om knæet kan klare sig” Maria kom nærmere og rakte hånden ud som en invitation til at stå ud af sengen.

Klaus rejste sig og rettede på sit brede bælte: ”Ja, så vil jeg se at komme videre. Du tager den herfra ikke Maria?”

”Jo” svarede Maria ”og de andre i komiteen kan jo også hjælpe når hun først har mødt dem”.

Charlotte stod ud af sengen og selvom det gjorde ondt i knæet kunne hun godt stå på benene. Hun tog forsigtigt nogle skridt og da kroppen fulgte med, værkende og øm, men fremkommelig, viftede hun med et smil Maria væk: ”Jeg kan godt klare badet selv tror jeg”

”Allright” sagde Maria og slap hendes arm, ”jeg venter ude i stuen” og så forsvandt hun ud af døren som julemanden også var gået ud af.

Charlotte tog en dyb indånding, fortrød det straks på grund af ribbenene og gik så forsigtigt ind på badeværelset.