Antons lille fregnede ansigt fyldte hele skærmen med det samme computeren ringede op til Søllerød.
”Hej mor, vi har lige set julekalender og den er mega god i år. Den handler om en i Noahs klasse som bliver mobbet”
William skubbede Anton til side og sukkede med al den modenhed en 9årig kan mønstre overfor en 7årig lillebror ind i kameraet:
”Hej mor, nej den handler om en som er lige så gammel som dem i Noahs klasse tror jeg nok, men det er ok. Der ser sjovt ud der hvor du sidder. Er det dit kontor?”
Charlottes hals strammede helt til og hun var lige ved at smække Mac ‘en sammen og løbe hjem til Marias hus og gemme sig under dynen.
Heldigvis blandede Jesper sig nu også. Hans ansigt kom frem bag ved drengene og hun mærkede at ubehaget blev skubbet væk af en varme over at se sin mand. Hun blev helt rørt over at hun mærkede det efter at have været irriteret på ham i månedsvis.
”Hej skat, hvordan går det?” spurgte Jesper med et lille blink i øjet.
Charlotte tænkte at det jo ville være endnu værre at skulle sidde og lyve overfor ham om arbejde og australske kolleger end at fortælle sandheden, så hun tog en stor slurk nisseøl og sprang ud i det.
”Det går fint, men der er noget jeg skal fortælle jer. Er Noah der også?”
”Nej, han er midt i et spil FIFA. Han kommer når kampen er færdig…du ved”
Charlotte vidste alt om Noah og ”jeg er lige midt i et spil – jeg kommer lige om lidt”, så hun begyndte:
”Ja, jeg vil starte med at sige undskyld fordi jeg har løjet for jer og det må man jo ikke ved I nok. Men ser I, det var julemanden der sagde jeg skulle”
William som var en dreng med en lynhurtig opfattelse og meget veludviklet kritisk sans, sagde straks: ”Ok mor, julemanden – ja, ja, hvor er du?”
”Jeg er på julemandens kontor og jeg har hjulpet ham og nisserne her i Stråleglans som er nissernes hovedstad i Europa”
Jesper gloede ind i skærmen med rynkede bryn. Charlotte blev helt klam om hænderne og halsen strammede til igen. Så kiggede han på børnene, pegede på dem, smilede og gav hende thumbs up med begge tommelfingre.
”Det lyder fedt. Hvordan kom du derhen? Med rensdyr og kane?”
”Ja, de bruger kane og rensdyr når de skal til og fra menneskenes verden. Ellers bruger de mest snescootere”
”Bor du så hos julemanden?” Anton var stadig en lille smule skeptisk, men historien var så spændende at han alligevel måtte høre mere.
”Nej, jeg bor i gæsteværelset hos en nisse der hedder Maria. Hun er vildt god til at lave varm kakao. Jeg har også været i trampolinpark med hende og nogle af de andre nisser. Det lignede Airtrix i København.”
”Ligner Nisseland København?” William kiggede nærmere på skærmen som kunne han se mere af nisseland hvis han kom tættere på.
”Der er sne overalt og alle har nissehuer på – og så er der jo rensdyrene. Men der er cafeer og supermarkeder og elektronikforretninger ligesom hjemme hos os”
”Hvad laver du så af arbejde? Hvordan hjælper du dem?” Jesper var flad af grin. Ingen tvivl om at han synes det var årets prank hun lavede på børnene.
”Jeg hjælper dem med at læse rapporter om hvem der har brug for nissehjælp. Det kører noget langsomt så jeg prøver også at se om jeg kan effektivisere det så de kan nå ud til flere”
”Ja, naturligvis hjælper du julemanden med at få streamlinet hans butik. Det er da klart” Nu grinede Jesper højlydt og børnene tyssede på ham.
”Schyyyy far – vi kan næsten ikke høre hvad mor siger” Anton gav sin far en albue.
”Jeg kan se et skrivebord bag dig. Er det så julemandens skrivebord?” Anton møvede sig helt ind forrest ved iPad’en.
Charlotte tog Mac ‘en op i hænderne og gik rundt i Klaus’ kontor mens hun forklarede. Idet hun gik rundt der, tonede Noah frem på skærmen.
”Hej mor, går det godt?”
”Schyyy Noah, mor er ved at fortælle om at hun arbejder for julemanden og lige nu viser hun rundt på hans kontor” Anton rullede med øjnene over hans far og bror som ikke kunne holde bøtte mens hans mor berettede.
”Øh nå ok – jep julemanden – sure whatever. Hej hej mor” Noah rystede på hovedet og gik ud af billedet…ganske sikkert tilbage til en mere tryg og forudsigelig FIFA verden.
Charlotte fortalte lidt mere om sin hverdag i Stråleglans, dog undlod hun at fortælle om Nissehjulet. Det havde Klaus sagt hun ikke måtte fortælle om.
Efter 20 minutter signalerede Jesper sengetid og spurgte:
”Hvornår kommer du så hjem?”
”Jeg håber det bliver i næste uge. Der er virkelig mange rapporter og jeg vil gerne hjælpe dem med at få det systematiseret lidt inden jeg rejser”
”Ja, det er klart. Du skal da gøre arbejdet færdigt” Jesper fnisede igen ”ellers får vi vel ingen julegaver i år”
Anton kiggede bestyrtet på sin far
”Så hvis mor ikke gør sit arbejde godt nok hos julemanden, får vi ingen gaver?”
”Nej nej min skat. I får julegaver og jeg skal nok lige sikre mig at I er på julemandens artig-liste” Nu skal du i seng. Siger du lige farvel og godnat?”
”Ja, øv jeg ville ellers gerne høre mere, mor. Godnat eller mere godmorgen til dig” Anton vinkede ind i kameraet.
Charlotte undrede sig ’Godmorgen?’ Nå ja, for pokker hun var i Australien hvor det var morgenstund.
”Tak skat og sov godt. Hej med dig William”
Hendes mellemste kiggede stadig noget skeptisk på scenariet bag hende
”Hm, ja hej med dig mor og hils julemanden”
Jesper klappede i hænderne ”Så, ind og børste tænder”
Så vendte han sig ind i kameraet igen og hviskede ”Fantastisk fortælling Charlotte, meget bedre end at høre om kænguruer og nedskæring. Vi snakkes ved. Måske kunne vi lige mailes ved om julegaveønsker. Stinna har også spurgt om voksengaver.”
Charlotte smilede: ”Ja, du kan skrive lidt om hvad der er blevet ønsket så kigger jeg på det. Du må bestemme med hensyn til voksengaver, bare du og jeg stadig giver hinanden”
”Farvel skat og god arbejdsdag” Jesper sendte hende et fingerkys og hun sendte et tilbage
”Hej med jer og sov godt”.
Den næste dag pegede Nissehjulet på >humoristisk<. Klaus var på torvet og bad Charlotte fortælle om sin samtale med sin familie. Det blev i den grad en humoristisk start på dagen.