Behøver du klare det hele selv?

Da mine forældre blev, besøgte jeg kort tid efter min mor i mit barndomshjem hvor hun var blevet boende. Der var en temmelig genstridig loftslem og det krævede kræfter at få den op, så det havde min far altid gjort.

Men da jeg kom ud til min mor, var det en stolt kvinde der åbnede: ”Jeg har selv åbnet loftslemmen” sagde hun glad. Min mor er sej og handlekraftig og når hun sætter sig noget for, så sker det som regel. Hun havde sat sig for at hun godt kunne klare at blive alene. Hun havde troen på at hun ikke behøvede hjælp til ”mandeting”.

Det er en bemærkelsesværdig evne at have. At have troen på at man selv kan. Det er en god evne at have for den kan få en igennem kriser og få drømme til at gå i opfyldelse.

Bagsiden af medaljen: Jeg er nødt til at klare det hele selv – jeg skal ikke have hjælp af andre – jeg vil ikke være afhængig af andre – kan opstå på baggrund af mange forskellige ting. Måske har du været nødt til at klare dig selv fra helt ung fordi dine forældre ikke kunne hjælpe dig. Måske er du blevet svigtet når du har rakt ud efter hjælp. Måske har du lært hjemmefra at man klarer sig selv og ikke kommer rendende til far bare fordi det er lidt hårdt.

Uanset hvad, er det et kæmpe pres at lægge på sig selv. Det kan godt lade sig gøre at klare alting selv. Men man har virkelig travlt og det er ikke særlig sjovt.

Det kan give stress og en følelse af total ensomhed fordi man skal klare alting selv.

Men jeg tror de fleste kvinder – som min mor og jeg – på et eller andet tidspunkt, i mere eller mindre grad har haft en følelse af at ”jeg kan sagtens klare mig selv” – kunsten er så at stoppe i tide inden man har buret sig inde bogstaveligt talt og følelsesmæssigt.

For når du klarer alting selv, lukker du af følelsesmæssigt overfor andre – og dig selv. Du føler dig mere og mere afsondret fra andre mennesker og tænker mere og mere ”Se, ingen interesserer sig for mig – det er virkeligt livsnødvendigt at jeg kan klare det hele selv”.

Det er hårdt og det er ensomt. Det er svært at komme ud af. Du har brug for hjælp.

Lidt starthjælp for du er sikkert utrolig handlekraftig når du nu har klaret alting selv i lang tid☺

For at det kan fungere på den lange bane, er det vigtigt først at kigge på, hvad i din historie som har skabt ønsket om at klare sig selv. Vi har alle en unik historie og den er nøglen til afklaring. Når du har fundet ud af hvor trangen stammer fra, kan du begynde at skelne fortid fra nutid. Du kan begynde at se at du trigger på mennesker og situationer i dag fordi de minder dig om et sår fra fortiden. Men du kan skille dem ad. Du kan også så småt begynde at kigge på hvor du med fordel kan klare dig selv og hvor du med fordel kan bede om hjælp – små babysteps så du lykkedes med at række en lille bitte smule ud og åbne dig ud at være alt for sårbar.

Men det allerførste trin er jo erkendelsen af at du rent faktisk er virkelig træt – altså træt som i træt fordi du knokler med at klare alt selv. Dernæst: Tænk hvis jeg turde ændre på det. Og så: Hvor kan jeg finde hjælp.
Jeg har været nede af den lange tunge vej og fundet hjem. Den indsigt vil jeg gerne give videre. Det er blandt andet derfor jeg holder mit online forløb (www.makeroom.dk/mereudaflivet) som starter til februar. Her får du den starthjælp du har brug for.

Min mor klarede sig strålende uden mand. Men blev alligevel forelsket på ny og gift igen. Det var dejligt for hende for det er for det meste sjovere at klare det hele sammen.

PS: Vi kan godt sidde og håbe på at folk omkring ved hvad vi har brug for, så vi ikke behøver at spørge…og det sker da også med bedsteveninden eller ens mor indimellem, men for det meste sidder vi bare alene med sin drøm om at andre kan læse vores tanker