Inden du springer ud i det nye år, så husk at gøre det gamle ordentligt færdig🤩
Husk at takke dig selv for alt i 2018: 👏👏
Alle de gange du vaskede op uden at nogen bad dig om det
Alle de gange du har børstet tænder uden at diskutere med dig selv først
Alle de gange du gik hjem fra arbejde og slappede af, selvom du stadig havde 3265 ulæste e-mails
Alle de gange du gik en lille bitte tur selvom du havde mest lyst til at blive på sofaen.
Alle de gange du gav dig selv ros for noget
Alle de gange du gav andre ros for noget
Alle de gange du smilede ved sig selv og tænkte ”skide godt gået af mig”
Alle de gange du nøjedes med at spise en enkelt kartoffelkage.
Alle de gange du kun fortærede en halv pose ostepops.
Alle de gange du gik med hunden selvom det regnede og blæste
Alle de gange du kom ud af pyjamas en søndag eftermiddag
Alle de gange du huskede en tandlæge-læge-hospitals-skole-elektriker-aftale
Alle de gange du har slået græs
Alle de gange hvor du er kommet i seng før midnat fordi du frivilligt har slukket for Netflix
Alle de gange du har spist din broccoli før sovs og kartofler
Alle de gange du har kigget på dig selv i spejlet og sagt: ”Hey Goodlooking”
Alle de gange du har husket neglebåndsolie
Alle de gange du har sagt undskyld til dig selv efter at have tænkt grimt om dig selv uden grund.
Alle de gange du har sat dig ned midt i stress og jag og bare kigget lige ind i i væggen 2 minutter, mens du trak vejret.
Alle de gange hvor du har klaret noget særligt.
Alle de gange hvor du i et vanvids øjeblik har overvejet: ”Hey, måske er jeg rent faktisk god nok”
Husk at have en dejlig afslutning på 2018 uanset hvordan du fejrer det🎈💃🕺 Det fortjener både 2018 og du😍🥰
Rigtig godt nytår🍾🎆